flot forretningsmand med ur

Giv tøj og accessories som julegave til forretningsmanden

Når du tænker på moderigtige forretningspersoner, tænker du sikkert på dyre jakkesæt, skyskrabere, fine biler og dyre ure, men sådan behøves det ikke nødvendigvis at være.

Her hjemme i lille Danmark findes der nemlig også en masse seriøse erhvervsdrivende, som går vældigt meget op i mode.

Så hvis du leder efter en gave til ham, der går op i mode, og som gerne vil have et godt image, får du her nogle gaveideer, som du kan gøre brug af.

Mode behøves ikke at være dyrt… for at se dyrt ud

Du behøves ikke at spendere flere tusinde kroner på gaver.

Der findes en masse tøj og endnu flere accessories, som ser dyre og smarte ud, men som faktisk ikke koster alverden. Derved behøves det slet ikke at være dyrt, hvis du gerne vil give en gave til ham, som ser sig selv som et professionelt menneske.

Vælg disse accessories som gaver til ham

Hvis du gerne vil give ham noget lækkert, som kan sætte prikken over I’et, når det kommer til hans outfit, bør du først finde ud af, hvad de essentielle accessories er for mænd som ham. Men hvilke er det så?

Ure er smarte til mænd, og et ur sender et rigtig godt signal om ham, du giver gaven til. Hvad angår andre smykker er det helt gangbart for mænd at have en smule smykker på sig, men helst ikke så mange, at det overskygger resten af outfittet.

Udover uret, som ellers er en meget traditionel gave til ham, er der nogle praktiske accessories, som han stort set altid har brug for, hvis han er en rigtig forretningsmand – dette fører os til næste afsnit.

Et af de mest oversete accessories – computertasken

Når det kommer til mode og forretningsdrivende mennesker, er der ét accessory, der er ret overset. Det er computertasker. Vi lever i en digital tidsalder, hvor enhver forretningsperson skal have adgang til en computer det meste af tiden for at kunne følge med.

En usmart computertaske kan dog ødelægge et helt outfit – og et helt image.

Derfor fungerer det slet ikke, hvis han har taget et smart sæt tøj på, spændt uret og pudset skoene, men går med en computertaske, der ligner noget, han har lånt af sit 10-årige barn.

Netop derfor er en smart computertaske den helt perfekte gave til manden, der gerne vil se professionel ud.

Sådan vælger du den perfekte computertaske, som matcher hans stil

Det er altså konstateret, at det er essentielt at finde en smart computertaske, som kan matche ens outfit. Men hvordan finder du så smarte computertasker, som du kan give i gave til ham?

Ligegyldigt om han er studerende på et gymnasie eller universitet, eller om han er selvstændig eller konsulent, er det vigtigt, at du finder en smart computertaske, der matcher hansoutfit.

Primært er computertasker fremstillet i enten stof eller læder. Og du kan med fordel købe en af læder, hvis han allerede har en af stof – eller omvendt.

Derved kan han nemlig vælge, hvilken af disse der matcher hans outfit bedst hver dag. En smart brun lædertaske passer utroligt godt til den stilede forretningsmand, der også har et flot læderbælte eller et lækkert ur med læderrem.

Mens en navy-blå stoftaske måske passer en smule bedre til casual fridays eller til den studerende, som mener, at en lædertaske er lidt for voksent.

Overvej også de praktiske aspekter, når du køber gaver

Ligegyldigt om han er studerende eller ej, gælder det også i høj grad om at overveje forholdet mellem det praktiske og det æstetiske.

Det hjælper ikke noget at give ham verdens smarteste computertaske, som passer perfekt til hans outfit, hvis han ikke kan have de nødvendige ting heri.

Hvis han er studerende, vil du ofte skulle finde en taske med lidt ekstra plads til bøger, skriveredskaber og papirer. Hvis han er forretningsdrivende, vil du ofte skulle købe en taske, hvor der er plads til lidt færre ting.

Ligegyldigt om han har sin daglige gang på CBS eller på kontoret, er det dog altid nødvendigt, at der er plads til selve computeren og en computeroplader.

Hvis han udelukkende har brug for disse to ting i sin computertaske, bør du også passe på med at vælge en taske, der er for stor. En mindre computertaske kan nemlig sagtens virke en smule mere stilren, hvilket er en stor fordel for ham, der gerne vil skabe et professionelt image.

Er du blevet inspireret til den perfekte gave? Det er lidt en videnskab af købe julegaver til mænd, men det kan sagtens lade sig gøre. Ellers kan du finde mere inspiration her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 + 1 =